Tæt på både natur og by
Historiske grønne arealer og skøn natur
Thors Have ligger i historiske, grønne arealer omgivet af skov og skøn natur. Det skaber rammerne for det nye bykvarter, som tidligere har været en del af Forsvarets område. Nu byder området på helt unikke muligheder for det rekreative og aktive udeliv, familieliv og dagligdagsliv.
Den tilknyttede biolog på byggeprojektet har arbejdet målrettet med at løfte biodiversiteten i området, herunder bevaret de gamle træer. Derudover er der etableret et såkaldt LAR-anlæg (Lokal Afledning af Regnvand), som bidrager til lokal klimasikring.
I Thors Have er du tæt på Odense Idrætspark, som f.eks. rummer byens fodboldstadion, idrætshal, atletikstadion, skøjte- og ishockyhaller og Letbanen har nærmeste stop 200 meter væk.