Thors Have B8

Lejligheder & fælleshus ved B8

Boligerne ved B8 er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og består af 24 lejligheder. Adgang til boligerne sker via udvendig trappe, hvorfra der er en repos med adgang til 2 boliger. Boligerne placeres omkring de eksisterende træer, udlagt som mindre længer i 2 etager. Længerne skaber rammerne for det centrale fælles gårdrum med plads til ophold og leg. Boligerne indrettes som store 2 værelses lejligheder med mulighed for at tilføje en væg og fremstå som 3 værelses lejligheder på ca. 70 m2. Boligerne fremstår med facader, der er beklædte med træ og lette materialer. Mod gårdrummet er opsat er stålgrid, hvori der er givet plads til altaner. Boligerne placeres med stuehøjde svarende til niveau ved ankomst og ved terrasser mod vest. Dertil får beboerne adgang til et fælles grønt område og til parkeringspladser, der anlægges på området mod vest.

Fælleshus I forbindelse med boligerne placeres et fælleshus, der er dedikeret både byggefelt 0 og 8. Fælleshuset placeres længst mod syd. Det er den ideelle placering i forhold til bevaringsværdige træer og dagslyset. I forbindelse med det store fællesrum mod vest skabes et terrasseområde med plads til, at beboerne kan opholde sig ude ved fællesarrangementer, eller bare nyde ophold i det fri.

Værelserne indrettes rumlige med plads til stort soveværelse og mindre værelse eller kontor. Stuer og køkkener orienteres mod syd og vest for optimalt solindfald. Fra Stuen/køkken er det desuden muligt at nyde den store altan.

Galleri

Oversigtsplan

*  Foreløbige vejnavne ses på oversigtsplanen, ændringer kan forekomme.