Thors Have B0

Lejligheder ved B0

Thors Have B0 er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og fremstår som to parallelle boligblokke med enkelte knæk undervejs. Den ene blok mod vest er opdelt med en passage og begge blokke nedtrappes mod syd.

Boligdispositionen tager udgangspunkt i, at de største lejligheder på 4 værelser placeres i gavle, for derved at give mulighed for at udnytte lysindtag fra 3 facader. 2 og 3 værelses boliger lægges inde i boligstangen.

Lejlighederne bliver opført i størrelserne ca. 60 til 105 m2 med god plads til singler, par eller børnefamilien.

Boligerne fremstår med facader, der er beklædte med træ og lette materialer. Mod vest er opsat er stålgrid, hvori der er givet plads til altaner. Boligerne placeres med stuehøjde svarende til niveau ved ankomst og på terrasser mod vest. Mellem boligblokkene skabes et grønt og levende uderum til glæde for beboerne. Dertil får beboerne adgang til parkeringspladser, der anlægges på området mod vest.

Som udgangspunkt udlægges alle planer med værelser mod øst og stue mod vest. Dette giver optimale lysforhold for opholdsarealerne med køkkenafsnit. Ved at skabe rektangulære stuer opnås mulighed for en varieret møblering. Værelser indrettes med mastersbedroom og rumlige værelser overalt. Alle boliger indrettes desuden med depot.

Galleri

Oversigtsplan

*  Foreløbige vejnavne ses på oversigtsplanen, ændringer kan forekomme.